Om

Paraffin, stearin, vybar...

Vi er klar med alt hvad du skal bruge for at producere håndlavede lys med smukke detaljer og lang brændetid


Idag er Anna Fjord Design en grossistvirksomhed, med fuld fokus på at levere gode solide råvarer til lysstøberier i Skandinavien. Vi har altid paraffin, stearin og vybar på lager, mens væger og farver er varer der bliver fremstillet specielt til hver enkelt kunde.


Anna Fjord Design var oprindeligt et lille lysstøberi, hvor alt var lavet fra bunden og i hånden. Der var fokus på kvalitet, udseende og brændetid - og vi gjorde alt hvad vi kunne for at følge med i tidens trends, så lysene passede ind i brugskunst- og blomsterbutikkernes øvrige sortiment.


Efter omkring 10 år med lysstøberi gjorde familieliv og  andet arbejde, at støberiet blev solgt, og fokus blev lagt på råvare-delen. 


Idé-rig quinde står bag Anna Fjord

Bag Anna Fjord står Anna-Mette Fjord Kristensen, som i mange år var eksportsælger. Med familieforøgelse blev ønsket om at blive selvstændig større, og Anna-Mette overtog tilbage i 2006 det lille velrenommerede lysstøberi Thrysøe. Anna-Mette valgte at føre lysstøberiet videre med samme grundsortiment og i samme ånd.


Efter et par år med lysstøberiet, gik leverandøren af paraffin konkurs, og det var nødvendigt at tænke nyt. Derfor opstartede Anna-Mette import og salg af råvarer til lysstøberier i Skandinavien. Det har givet en solid baggrundsviden omkring råvarer og stearinlys generelt.


 

Anna Fjord Design - Skovbjergvej 5B - 7280 Sdr. Felding - Danmark - Tlf. +45 40717200 - mail@annafjord.dk - www.annafjord.dk